søndag den 17. februar 2008

"Vinterferie" i mors sommerhus i Hune ved Blokhus.














Vi var så heldige at have ferie i uge 6(begyndelsen af februar). Min mor og Ejnar havde ikke planer om at tage i sommerhuset den uge, så vi lånte det.
Ingen store planer var lagt. Kun at vi skulle en smut hjem til Aalborg mandag, hvor Mathias skule til fastelavn i børnehaven og hvor vi voksne snød os til en cafetur og indkøb af vores julegave til hinanden anno 2006! Onsdag på min fødselsdag valgte vi endvidere at bestille bord på Bones (hvor fødselsaren spiser gratis, hvis man er medlem af deres familieklub).

Ellers gik ferie med afslapning, gåtur og pudekampe, hvilket begge børn elsker.

På min fødselsdag var vi dog også en smut forbi ørelægen med Mathias. Mellemørebetændelsen kan han bare ikke slippe trods dræn i begge ører. Vi fik besked på at skylle hans øre med eddikevand og ellers pencillin. Til vores store overraskelse dukkede mine svigerforældre også op på Bones eller rettere, de sad allerede ved vores bord og var klar til at tage imod os. Det var rigtig hyggeligt og en god overraskelse for os alle. Tak for det!

Torsdag var der supergodt vejr, så vi tog børnene med til stranden og de nød det. Især Mathias som ikke er bange for noget, legede med bølgerne, så han var våd helt op til underbukserne, da vi tog hjem, men sjovt det var det.

Ingen ferier uden projekter, så fredag var vi en tur forbi Kaas Pandrup Beton, hvor vi kiggede på fliser til indkørslen. Vi fik også en brochure og nogle priser med hjem. Aftnerne gik med at tegne og designe vores projekt. Vi fik helt blod på tanden til at komme igang.

Lørdag kom familien på besøg til fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og børnene nød selskabet. Der blev leget og snakket.

Søndag var stor-pakkedag. Diana og Morten overnattede med Julie og Nadia i Lis og Flemmings sommerhus, så vi kiggede forbi til morgenkaffe, hvor efter vi fik pakket og huset rengjort mens børnene legede med Julie og Nadia.

Alt i alt en rigtig god ferie, dog for kort, men sådan er det vel altid!

Nyt projekt søsættes!


Foråret nærmer sig eller i hvert fald pipper fulglene i ny og næ og DET giver forårsfornemmelser. Det gjorde det i hvert fald for os, da vi havde ferie i uge 6, hvilket betød, at vi begyndte planlægning af ny indkørsel, 2 terasser, stier, carport og skur. Ca. 200-220 m2. Meget omfattende, så det kræver meget forberedelser og evt. hjælp ude fra.

Vi har fået én som gerne vil have vores nuværende fliser, så de bliver pillet op og fjernet indenfor den næste måned. Dejligt.


Vi går nok i gang i løbet af et par måneder.