tirsdag den 15. april 2008

status inden bededagsferien.






I dag fik vi besøg af vognmanden, som sørgede for at grave jorden væk og lægge stabilgrus i indkørslen, samt rette på gruset på den forhøjet terasse. To mand stærk arbejdede i 2,5 timer. Claus hjalp til og gik og arbejdede, da vi andre kom hjem. Der var bla. langt for meget grus på bagterassen, så Claus fjernede noget igen samt flyttede jord rundt i haven. I næste uge kommer vognmanden igen og stamper gruset.

På fredag støber vores håndværkere kanterne på terassen for til, men kommer så først igen sidste på ugen efter.

søndag den 13. april 2008

Danseopvisning.






I går sluttede vi årets sæson dans med opvisning i Gistrup Hallen. Vi var tre hold som lige ville varme op inden, og tog hen for at danse om formiddagen. Desværre var vores wienervals i et alt for hurtigt tempo, så jeg faldt og slog min arm. Heldigvis for at det ikke var under selve opvisningen.


Kl. 14 gik det løs og vi gik på som hold nr. 9. Vi var seks par for de forskellige hold. De første to danse var vals og quick step. Bagefter var vi tre hold; Alma, Torben, Lise, Preben og os, som skulle vise wienervals. Vi var ikke verdensmestre i den, da vi kun havde haft den få gange, men det gik nogenlunde.


Rasmus fra børnehaven var kommet sammen med sin mor, så ungerne løb og legede helt vildt. Farmor og farfar så efter ungerne, mens vi dansede.


De sidste to dans blev cha cha og jive, som er de danse vi elsker meget.


Efter alle dansene var der familiedans: bro bro brille m.fl. og til sidst kunne de voksne danse. Det blev dog kun til os "almindelige dansere". De andre turde ikke forvilde sig ud på dansegulvet.


Det har været en god sæson, og ærgeligt, at vi først skal danse til september.


Tak til Kjeld og Britt for denne sæson.

Muren blev færdig.


Så er muren endelig færdig efter 60 timers arbejde, men det er håndværkerne også.... De meldte desværre i morges, at de ikke kunne komme pga. for mange våde varer. Nu kommer de i morgen for at aftale det videre forløb, men de forventer ikke, at arbejde videre før om 14 dages tid.

Heldigvis er det et virkelig godt stykke arbejde, de har lavet.

Claus skal nu bruge de næste to uger til at grave ud, hvor de skal støbe kanter og vores vognmand skal komme og grave indkørsel og lægge grus.

søndag den 6. april 2008

Status den 6. april 2008

Så begynder det at rykke. Claus samt vores håndværkere har knoklet derud af med at lave støttemuren langs vores grund. Status er nu, at de har støbt det første lag, lagt tender-stål ud mellem lagene og sat og tilrettet alle lagene til vi ikke havde flere fliser. Der bliver behov for endnu flere fliser, for de har lagt dem dybere og et lag højere, end vi har regnet med. Derfor bliver Claus´ opgave til de kommer igen, at skaffe 150 super 8 fliser! Puha ekstraudgifter....

1. dags arbejde




2. dags arbejde


De forventer i løbet af næste uge at have gjort muren færdig samt støbe blokkene til terrassen foran på huset. Muren skal hærde i 14 dage.

onsdag den 2. april 2008

Leif starter på opbygning af forhøjet terrasse.




Lasse er syg i dag, så Lise er hjemme ved ham, og fik derfor mulighed for at tage et par billeder af vores vognmand, Leif, som kom med grus til at forhøje vores terrasse i baghaven med ca. 30 cm. Samtidig gravede han jord væk fra vores indkørsel, så vi kan få samme niveau over det hele i indkørslen.


Det går fremad...stille og roligt.