søndag den 13. april 2008

Danseopvisning.






I går sluttede vi årets sæson dans med opvisning i Gistrup Hallen. Vi var tre hold som lige ville varme op inden, og tog hen for at danse om formiddagen. Desværre var vores wienervals i et alt for hurtigt tempo, så jeg faldt og slog min arm. Heldigvis for at det ikke var under selve opvisningen.


Kl. 14 gik det løs og vi gik på som hold nr. 9. Vi var seks par for de forskellige hold. De første to danse var vals og quick step. Bagefter var vi tre hold; Alma, Torben, Lise, Preben og os, som skulle vise wienervals. Vi var ikke verdensmestre i den, da vi kun havde haft den få gange, men det gik nogenlunde.


Rasmus fra børnehaven var kommet sammen med sin mor, så ungerne løb og legede helt vildt. Farmor og farfar så efter ungerne, mens vi dansede.


De sidste to dans blev cha cha og jive, som er de danse vi elsker meget.


Efter alle dansene var der familiedans: bro bro brille m.fl. og til sidst kunne de voksne danse. Det blev dog kun til os "almindelige dansere". De andre turde ikke forvilde sig ud på dansegulvet.


Det har været en god sæson, og ærgeligt, at vi først skal danse til september.


Tak til Kjeld og Britt for denne sæson.

Ingen kommentarer: