mandag den 18. august 2008

Besøg hos Bølle, Mormor og Ejnar




På Mathias´ fødselsdag lagde vi vejen forbi Mormor og Ejnar. De har fået en lille ny hund, som er vild med at lege. Børnene var meget vilde med den - men også lidt tilbageholden. Jeg tror, at begge partner lige skal se hinanden an.


Dog en rigtig sød hund!

Mathias fylder 4 år.








Så kom dagen som Mathias længe har ventet på og forespurgt på. Dagen hvor julemanden skulle komme. Vi har prøvet at forklare ham, at julemanden er til jul og forældre og søskene er dem som kommer med gaver til fødselsdag.




I går spurgte han til at vi skulle vække ham med sang og pakker. Derfor var uret sat til kl. 8, for at nå at komme op før ham. Meeeen jeg trak det lidt, for han var først faldet i søvn kl.22.00. Små fødder kom trippende få minutter over 8, og vi fik ham hurtigt til at liste i seng, mens vi fik vækket Lasse og fundet gaverne frem.




Han blev så glad da vi sang og kom med gaver. Den gave han i første omgang blev mest glad for var fra Lasse: 4 "gummitisser" (Gormetis). Det helt store hit for drenge. Senere på dagen da vi samlede piratskibet fra Playmobil, var det nu også meget spændende.




Vi spiste morgenmad sammen og drengene legede mest mor og far lige kort var i haven. Ved frokosttid samlede vi piratskibe og spiste "tjubanger" (pølsehorn - som jeg lavede sent aftenen før -drengen skal jo gerne have hvad han ønsker sig at spise på sin fødselsdag:-))




Da Lasse have sovet, pakkede vi en madkurv med kagemand og kaffe og så ville vi i tivoli. Til vores - især børnenes skuffelse var der lukket, så vi måtte hurtigt og gerne inden regnen satte ind finde på noget andet. Vi tog en tur på Vestre bådhavn hvor vi fandt et bord ved legepladsen.




På vej til Mc Donald - ja han ville også have burgers på sin fødselsdag, gjorde vi et stop ved mormor og Ejnar.




Som Mathias selv har udtalt, har det været en rigtig god dag - og vejret var med os!




Claus laver højbede af herregårdsblokke.



Så er kampen sat ind for at få sat alle 430 herregårdsblokke til to flotte store højbede, hvor vi skal have køkkenhave. Rundt om kasserne skal der lægges sorte granitskærver.


Lang men sikker vej igen.

Ferie i Tyskland, Damp i uge 33












Efter lang tids venten blev det endelig vores tur til ferie, og børnene havde glædet sig meget til at skulle på ferie i Damp, som er en ferieby i Tyskland, kun en time syd fra grænsen. Der var både badeland, aktivitetscenter, masser af butikker og restauranter m.m.


Desværre blev ferien ikke helt som regnet...jo faktisk fik vi masser af regn, hvilket prægede vores ferie en del. Det blev dog til et par ture i badelandet, en tur i dyrepark, en ultra kort tur til Schleswig, en sejltur på Schlei fra Kappeln og et par besøg på diverse restauranter i nogle hyggelige byer omkring området.


Børnene sov på samme værelse - og begge i voksensenge, hvilket ikke var et hit. Der blev hoppet og danset næsten til den lyse morgen hver dag, så I kan vel godt fornemme, hvordan de voksnes aftner gik.


Men alt i alt havde vi nu en hyggelig ferie, men lidt mere solskin ville have været skønt. Det tager vi næste år!!