









Efter lang tids venten blev det endelig vores tur til ferie, og børnene havde glædet sig meget til at skulle på ferie i Damp, som er en ferieby i Tyskland, kun en time syd fra grænsen. Der var både badeland, aktivitetscenter, masser af butikker og restauranter m.m.
Desværre blev ferien ikke helt som regnet...jo faktisk fik vi masser af regn, hvilket prægede vores ferie en del. Det blev dog til et par ture i badelandet, en tur i dyrepark, en ultra kort tur til Schleswig, en sejltur på Schlei fra Kappeln og et par besøg på diverse restauranter i nogle hyggelige byer omkring området.
Børnene sov på samme værelse - og begge i voksensenge, hvilket ikke var et hit. Der blev hoppet og danset næsten til den lyse morgen hver dag, så I kan vel godt fornemme, hvordan de voksnes aftner gik.
Men alt i alt havde vi nu en hyggelig ferie, men lidt mere solskin ville have været skønt. Det tager vi næste år!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar