onsdag den 12. august 2009

Vi har fået svømmepool i haven

Så røg vi med på dillen: 5000 liter pool, som vi alle kan bade i. Børnene har nydt den meget, men desværre har vi også haft mange regnfulde dage, som har revet noget i den, så det har været svært at følge med med vandmængde og rent vand.



Men hyggeligt og lidt koldt har det været!

mandag den 22. juni 2009

Sikke dejlige drenge, ik´?!


I går var det vores 6 års bryllupsdag, som vi fejrede med børnene med en middag på Natalie. Maden var ikke noget specielt, men det var hyggeligt, og børnene var trods det sene tidspunkt meget søde.

Skuret bygges op









Vejret er begyndt at gå til den gode side, så begynder folk at ville udenfor og lave lidt - og sådan er det også hos os.
En arkitekt har udarbejdet tegninger til os til et nyt skur og carport. Muren er bestilt. Morten og Claus søger for udarbejdelse af materialeforbrug på skellet og senere på carporten. Skellettet opført.
Claus ville så selv sørge for at støbe beton til gulvet. Desværre blev det i silende regnvejr, så der var lidt krise, men heldigvis gjorde weekendens vejr sit til at få det til at størkne.

I dag har mureren været her for første gang. Kom til tiden og har udrettet en hel side. Virkelig godt arbejde. De forventer at have muret skuret i løbet tre dage. Spændende.

Mathias cykler uden støttehjul!







Så er han klar og sikke hurtigt det gik. En søndag eftermiddag pillede vi støttehjulene af Mathias´cykel og Claus holdt kort ved ham. Han grinede hele tiden og ville bare fremad. 10 min. senere kørte han selv frem og tilbage fra vores indkørsel og op af en lille bakken. Han var bare så super stolt. Tror at balancecyklerne i børnehaven har hjulpet til.

Beddene bliver til.








Endelig får vi taget fat om beddene og sikke det pynter. Vi mangler dog stadigvæk rionet sat mellem lærkestammer med klatrehotensia op ad, men det skal nok komme.

Planterne er købt hos Ole i Plantorama. Det eneste sted vi handler efter vi har fået så dårlig behandling hos Gug Planteskole. De er suppleret med vores egne planter fra tidligere bedde rundt omkring i haven.

Se selv hvor de pynter på helheden.

onsdag den 27. maj 2009

Fælles fødselsdag i Jumboland











Midt i maj havde vi en fælles fødselsdag for Lasse og hans fætter Sebastian i Jumboland. Det var rigtig hyggeligt. Vi mødtes derude lige før middag og med det samme var ungerne ude at lege. Vi havde frokost, kaffe og kage med og brugte hele dagen derude. Børnene og deres forældre fik virkelig brugt noget krudt. "Enkelte fædre" (vi nævner ingen navne, Jens Jørgen og Claus) ønskede at have hele hallen for sig selv, så de rigtig kunne slå sig løs.

Det var en vellykket dag for alle.

Computer-nørder;-)


Der gik ikke mange dage, fra Lasse fyldte 3 år, til han overtog Claus´computer og dermed overtog Mathias min computer. Det er ufattelig, så hurtigt Lasse har taget computeren til sig. Han har lært meget de sidste år ved at sidde ved siden af Mathias og se på. De hygger sig meget med det.