søndag den 6. juli 2008

Hærvejsmarch for 28. gang


Sidste weekend i juni står hvert år på Hærvejsmarch i Viborg. Mændene går 2 gange 45 km. (Flemming og Holger kan med sin fine alder nu vælge at gå 2 gange 30 km). Dette år valgte jeg og min svigermor ikke at gå sprit-ruten (2 gange 20 km), fordi vi manglede barnepige til ungerne - og turen er for lang til dem. De ville kede sig.


Desværre måtte mændene sige farvel til Morten undervejs, som blev rigtig dårlig, men mon ikke han kommer med næste år. Vejret var flot, skoene gode og mændene leverede en flot præstation. Vi var med ved målet søndag, da de sluttede deres 28. års etape. Lørdag kunne man også skimte mændene på landsdækkende tv, da de viste indslag derfra. Vi glæder os til næste år.


Ingen kommentarer: