Claus får medalje!

I weekenden gik Claus, Flemming og onkel Holger den lange strækning på hærvejsmarchen i Viborg, nemlig 45 km lørdag og 45 km søndag. Dette resulterede i at Claus og hans far havde gået hver 30 gange (-i træk, d.v.s. hvert år siden Claus var 36 år). Derfor fik de overrakt medaljer. Holger havde 20 gange bag sig og fik også medalje. Svigermor Lis og jeg gik sundhedsruten på 20 km lørdag og søndag. Vi fik ingen medaljer men Lis har gået 18 gange og jeg er nu oppe på 7 gange.

En dejlig sund men trættende weekend.

Julebageri

Så endelig lidt nyt på denne blog. Jeg orker faktisk slet ikke at opdatere den med de sidste tre måneder, for det vil tage alt for lang tid, men skal vi ikke bare sige, at vi har haft nok at se til både på arbejdet (jeg har skiftet afdeling for en måned siden), hjemmefronten og med projektet udenfor. Øv og nu har vi lige fået at vide, at vinduerne ikke bliver leveret som planlagt i denne uge. Hvornår vides ikke?!! Jeg håber virkelig at de er gode og i orden, når de kommer - engang?

Nå, men julerierne er lige så stille gået i gang. I går fik vi gjort rent, så der er klar til alt pyntet - er dog ikke kommet op endnu. Næsten alle julegaver er indkøbt, og i dag gik vi så igang med at lave pebernødder. Børnene synes dejen var ret god, så ret mange blev spist før bagning, men det blev da til næsten 4 plader gode pebernødder. Så mangler vi kun vaniljekranse og konfekt - orker ikke brunkager, så vi nøjes med de supergode nogle vi har fået af farmor.

Det var hvad jeg har valgt at bringe i dag....;-))

Dans i Gistrup!

Så skulle årets danseopvisning afslutte mange gode timer med danseundervisning. Det viste sig desværre, at vi kun var to voksen-par, som skulle på gulvet, men det gik godt, og arrangementet var godt planlagt. Stor ros til bestyrelsen!

Lis og Flemming var som de plejer med på en kigger.

Vi glæder os allerede meget til næste sæsson.

Isabella kommer til verden.

30.03.09 Efter en lang og hård fødsel som endte i akut kejsersnit blev lille Isabella født på 53 cm og ca. 3500 gram. Desværre gik ikke alt, som det skulle, og derfor blev hun og Annette indlagt. De havde begge alt for høje infektionstal og der gik faktisk 10 dage, før de kunne få bugt med Isabellas tal. Inden da nåede de at tage alverdens prøver og stikke hende mange steder. Virkelig hårdt for alle i familien at være vidne til.

Heldigvis er de hjemme nu og trives i bedste velgående.

Velkommen til familie, Isabella.

Pige-middag i anledningen af min 30+ fødselsdag.

I lørdags var vi 9 tøser samlet til god middag hos mig. Claus og børnene var taget til Viborg om formiddagen, så jeg brugte dagen i ro og mag til at forberede middag osv.

Gæsterne kom kl. 18 (Carina, Hanne P, Lise B, Pernille, Louise, Louise, Karina og Annette). Humøret var højt. Vi spiste en god middag -synes jeg selv. Der blev snakket og grinet. Hørt musik for "de gamle" og for "de unge". Hæ hæ (Lise B havde lavet cd´er). Vi hyggede os hele aftenen og jeg blev enig med mig selv om at det var godt at jeg havde taget mig sammen og inviteret til fest.

Tak for en god aften!

Surprise for Annette i januar.

Annette måtte aflyse sin eftermiddagskaffe-fødselsdag først i januar, da det var svært at overskue med graviditetssmerter. Derfor aftalte Hanna og jeg, at vi lavede kaffe, boller og kagemand - ej at forglemme edderkoppekagen, og så tog vi ud for at overraske hende. Og overrasket, det blev hun. Vi havde en hyggelig dag og ungerne ville ikke med hjem. De legede lige så godt ;-)

Nytårsaften 2008

Så kom vi til årets sidste dag - og den skal I ikke snydes for trods det at jeg ikke er for flittig på bloggen. Pga. et "vædemål"/udfordring fra en af nytårsfestens deltagere SKAL der noget på bloggen i dag, træthed eller ej.

Vi havde en dejlig fest i lag med familie og venner. Vi begyndte som alle andre år med dronningens tale inden vi gik til bords. Diana og Morten stod for forretningen, som smagte fremragende.

Marian og Ole havde via en kollega købt dyrekølle til den store guldmedalje og det var en udfordring for det første, at gøre dem lækre, stege dem rigtigt og have plads på dem på grillen. Den første var god men lidt for gennemstegt, hvorimod den sidste var fantastisk. Ventetiden brugte ungerne og Ole ude med proppistoler og hundeprutter.

Desserten stod på frugt og is som vi dyppede i smeltet chokolade.

Vi havde mad nok til at en del flere personer end vi var, men sådan er det nok altid.

Champagne skulle der til, da vi nåede til middag, men desværre var der ikke ret mange af os som kunne lige den....lige foruden Claus, som så sørgede for at drikke alle slanterne....

Nytåret blev skudt ind og alle unger var stadig vågen.

Omkring kl. 2 gik Ole, Marian, Rasmus og Dianas veninde hjem. Claus var begyndt at synge, hvilket kun sker sidst på aftenen... Morten blev siddende hos ham lidt inden han gik i seng. De vidste, at Nadia snart ville vågne. Mathias faldt i søvn på samme tidspunkt på sofaen.

Jeg selv fik en hel masse energi og brugte to timer på at bage morgenbrød til vores overnattende gæster samt rydde helt vildt op, så klokken blev fire, inden jeg ramte puden.

Børnene havde fået lov til at blive oppe lige så længe de ville. Mathias gik dog kold på sofaen, men Lasse var kommet godt i gang med at samle puslespil, så han blev modvilligt lagt i seng kl. 03.30!!

Tak for 2008. Vi ses i det nye år.

Hærvejsmarch for 28. gang

Sidste weekend i juni står hvert år på Hærvejsmarch i Viborg. Mændene går 2 gange 45 km. (Flemming og Holger kan med sin fine alder nu vælge at gå 2 gange 30 km). Dette år valgte jeg og min svigermor ikke at gå sprit-ruten (2 gange 20 km), fordi vi manglede barnepige til ungerne - og turen er for lang til dem. De ville kede sig.

Desværre måtte mændene sige farvel til Morten undervejs, som blev rigtig dårlig, men mon ikke han kommer med næste år. Vejret var flot, skoene gode og mændene leverede en flot præstation. Vi var med ved målet søndag, da de sluttede deres 28. års etape. Lørdag kunne man også skimte mændene på landsdækkende tv, da de viste indslag derfra. Vi glæder os til næste år.

Morfar kunne være blevet 60 år i dag.

Solen skinnede for en rimelig skyfri himmel og dagen er fredag den 13. men også een af de hårde mærkedage i ens liv, når ens ens far er død. Han kunne være blevet 60 i dag. Derfor besluttede vi at fejre hans fødselsdag med manér. Efter arbejde mødtes vi på kirkegården med kakao, kage og tæppe og fik eftermiddagskaffe. Mathias var meget glad for et lille billede, vi havde med af morfar. Vi lagde alle en rose og ønskede ham tillykke, inden vi måtte mod Gistrup. Der var nemlig også sommerfest i børnehaven.